Billede af Molekylspektroskopiprismodtager Anne Schou Hansen, fra prisuddelingen ved Kemisk Forenings Årsmøde 2016.
Molekylspektroskopiprisen blev for anden gang uddelt ved Kemisk Forenings Årsmøde, Syd Dansk Universitet – Odense, den 9. juni 2016, og denne gang for bedste specialeafhandling bedømt i perioden januar 2014 – marts 2016. Prisen gik til Anne Schou Hansen, Kemisk Institut, Københavns Universitet for specialeafhandlingen: ”Hydrogen bonds with second and third row elements, N, O, P and S as hydrogen bond acceptor atoms”. Specialet er udført under vejledning af prof. Henrik G. Kjaergaard og har omfattet FTIR spektroskopi samt teoretiske beregninger i studier af en række svagt hydrogen-bundne komplekser i gas-fase. Dette har bla. ført til detektionen af en ny type hydrogen binding (OH…P), der involverer et positivt ladet fosfor atom. Resultaterne er publiceret i to afhandlinger, A. S. Hansen et al.: J. Phys. Chem. Lett. 5, 4225 – 4231 (2014) og Phys. Chem. Chem. Phys. 16, 22882 – 22891 (2014). Anne Schou Hansen holdt ved årsmødet et foredrag over hendes studier af svagt hydrogen-bundne komplekser i gas-fase. Molekylspektroskopiprisen uddeles af Dansk Forening for Molekylspektroskopi samt Molekylspektroskopisk Fond, og med prisen følger 5.000 kr.
webmaster@dffms.dk www.dffms.dk Dansk Forening for Molekylspektroskopi